Sandwiches på Frederiksberg – Surdej og 100 % økologisk

Duften af friskbagte sandwiches på Frederiksberg og synet af det smukkeste lyserøde surdejsbrød – dét er hverdagen i vores café 🥖💗

Hver morgen bager vi vores egne sandwichbrød med surdej, og det er ikke bare almindeligt brød: Vi tilsætter friskpresset rødbedesaft, som giver brødet en naturlig lyserød farve, masser af saftighed og en let sødme, der gør det helt særligt.

Vores brød er selvfølgelig 100 % økologisk med mel fra Valsemøllen og vi bager det selv i caféens køkken – fra bunden, hver eneste dag.

Vi bager surdej sandwiches med passion – og rødbede

At bage med surdej og rødbedesaft kræver præcision og kærlighed til håndværket. Temperaturen, æltningen, hævningen og surdejens aktivitet skal spille perfekt sammen. Det er en proces, der kræver erfaring – og vi lærer stadig nyt hele tiden.

Der er dage, hvor dejen ikke opfører sig, som vi håber, og så må vi starte forfra. Men vi gør det gerne. For vi elsker, at vi som en lille café kan servere friskbagt, økologisk og farverigt brød – lavet med omtanke og gode råvarer.

Økologisk surdejs bagværk med omtanke 

Vi går op i gennemsigtighed og naturlige ingredienser – derfor er alt vores brød bagt med økologisk mel, økologiske kerner og uden tilsætningsstoffer. Når vi vælger råvarer, kigger vi altid efter kvalitet og bæredygtighed. Det er vigtigt for os, at det brød vi serverer, ikke bare smager godt, men også er godt for både kroppen og klimaet.

Vi tror på, at lokalt bagt brød med fokus på økologi og håndværk er fremtiden. I en tid hvor mange bagerier vælger nemme løsninger, holder vi fast i vores værdier: Brød skal bages med tid, tålmodighed og gode råvarer. Når du spiser et stykke af vores friskbagte, lyserøde surdejsbrød, kan du smage forskellen – og du kan være sikker på, at det er lavet med respekt for både tradition og natur.

Et stolt alternativ til almindelige sandwiches

Mange gæster bliver overraskede, når de ser vores lyserøde brød – og endnu mere, når de smager det. Det er vores måde at give en unik, økologisk og æstetisk oplevelse med noget så simpelt som brød. Derfor, mener vi at vi laver blandt de bedste sandwiches på Frederiksberg 

Tak fordi du støtter op om vores lille café og vores passion for ægte, farverigt bagværk 💚

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *