Hos Frede & Vester’s er omdrejningspunktet god kaffe, sund mad, lækre kager og god energi!

”Vi bestræber os på at give hver enkelt gæst en exceptionel oplevelse gennem, fair priser, god kvalitet og exceptionel service”

Vores kaffe er 100% økologisk og bliver ristet i samarbejde med Kontra Coffee. Vores espresso blend er mellemristet så den både byder på power, samtidig med den giver plads til kaffernes naturlige noter.

Filosofien bag vores køkken er sund- ærlig- og smagsfuld mad, lavet på gode og friske råvarer. Vi tilbereder stort set alt vores mad fra bunden på daglig basis. Vi har også et varierende udvalg af hjemmelavede kager som også bliver lavet i vores eget køkken. Vi er blevet særlig populære på vores cheesecakes som mange mener er de bedste cheesecakes i København.

Vi går op i ærlighed og fuld gennemsigtighed og vi serverer ikke noget vi ikke kan stå inde for.

BÆREDYGTIGHED

”Vores vision er at bidrage til et bedre samfund gennem en sund- og bæredygtig livsstil”

Vi arbejder på at bevare vores planet, og kæmper for en mere grøn og bæredygtig fremtid. Vi forsøger hver dag at mindske vores klimaaftryk gennem grønne- og bæredygtige initiativer og gøre en forskel der hvor vi kan. Vi har fokus på økologi, bæredygtig emballage løsninger, madspild og meget mere.   

Vi mener, at vi som virksomhed bærer et kæmpe samfundsansvar og skal gå forrest i kampen om at bevare vores planet og skåne miljøet. 

Her er en tidslinje over vores mest nævneværdige grønne- og bæredygtige initiativer.  

2020
GRØN ENERGI

Vi har skiftet vores el-udbyder ud og i den forbindelse har vi valgt kun at benytte os af 100% grøn energi. Med andre ord benytter vi os kun af vedvarende energi der er produceret bæredygtigt og udleder derfor minimal CO2

2020
AVOCADO STEN SUGERØR

Vi har skiftet vores plastiksugerør ud med bionedbrydelige- og 100% naturlige sugerør lavet af avocado sten. Det synes vi er genialt ift. Hvor mange avocadoer vi spiser efterhånden!

2020
ECO SERVIETTER

Vi har skiftet alle vores servietter ud med servietter som er komposterbare og lavet af 100% genanvendt materiale.

2020
BRONZE ØKOLOGI MÆRKE 30-60%

Vi har længe haft focus på økologi, men først i 2020 fik vi det økologiske spisemærke. Næste mål er helt klart sølv! Og vi er tæt på.

HVAD KAN DU GØRE SOM GÆST?

Som gæst hos os kan du også gøre en indsats ved at hjælpe os med at mindske madspild. 

Vi har gjort alt hvad vi kan for at minimere madspild i køkkenet og har brug for jeres hjælp til at mindske madspild ude i restauranten. 

Her er 3 måder du kan hjælpe os med at minimere madspild: 

Bestil ikke mere end du kan spise 

– Vi vil hjertens gerne tjene penge, men ikke på bekostning af madspild.  

Er der noget du ikke spiser? 

– Informer os, så er du fri for at skubbe tomaterne og brødet til side

Tag dine madrester med hjem 

– Vi pakker med glæde